Spirekor og Børne- og Ungdomskor - og Junior/mini-konfirmander

09.09.2019

Sangglæde og fællesskab er i fokus, når Skodborg tilbyder børnekor.

Børnekorene i Skodborg er for alle, der elsker at synge. 

Spirekoret er for de yngste, fra 0.-3. klasse og op. Spirekoret sang til børnegudstjenesten i Skodborg i maj og Børne- og Ungdomskoret sang til vores årlige sommerkoncert i Skodborg sammen med Skodborg/Skrave Kirkekor.

Junior/Minikonfirmander

Skodborg Kirke tilbyder ud over sangkor også at børn i 3. klasse kan gå til konfirmandundervisning eller dåbsoplæring.

Sognepræst Kim Bach står for undervisningen, og organist Ida Dahl er medhjælper. De kalder det "at gå til juniorkonfirmand" - og det er erfaringen, at børnene er meget glade for at deltage. Børnene går på opdagelse i, hvad kristendommen er, og de lærer de kristne grundbegreber. 

I undervisningen kommer Kim Bach ind på kristendommens centrale temaer, som f. eks. Jesu liv, højtiderne, dåb, nadver, og børnene hører nogle af Biblens fortællinger.

Vi synger sammen og lærer Fadervor, laver kreative aktiviteter, ser film, laver drama og leger - Hver gang serveres der kage og frugt. Undervisningen løber over ca. 10 gange af 1½ times varighed, og timerne placeres umiddelbart efter skoletid.

Del dette: